Jeg boede ved Akash i midten af Toronto den kommende uge, hvor jeg brugte det meste af min tid på bare at se selve byen. Akash havde ikke meget tid at tilbringe med mig fordi han er en hårdtarbejdende medicin-studerende, men han fik vist mig et par af sine favoritsteder i byen – blandt andet en rigtig hyggelig bar, et fantastisk burrito-takeaway-sted og han viste mig glæden ved at lave lektier i en café (Borders og Starbucks holder 100).

I Toronto så jeg også en Major League Baseball kamp mellem Toronto Blue Jays og New York Yankees. En jævnt kedelig forestilling – jeg fandt ud af, at baseball virkelig ikke er en sportsgren for mig, der sker simpelthen for lidt. Hvad er idéen i at have en sportsgren hvor man holder pause 95% af tiden? Nå ja, og så så jeg en koncert med The Killers sammen med Akash, efter at have været til flyshow hele dagen. Det var intet mindre end tåbeligt godt – klart en af de bedste koncerter jeg nogensinde har været til.

En af dagene hoppede jeg på et tog, og tog til Niagara Falls. Vandfaldet er vanvittigt imponerende, men selve byen omkring er en katastrofe. Det er præcis som at tage til en mindre og koldere udgave af Las Vegas – det føles som en turistfælde.

Jeg ville gerne besøge Quebec, og opleve den del af Canada også. Så jeg tog bussen til Montréal og havde to overnatninger der. Ud over at have en rigtig god dag i Montréal med et par andre hostelgæster hvor vi cyklede rundt på deres Bixi-cykler og oplevede byen, brugte vi aftenen i et fremragende mikrobryggeri.

På grund af at det passede bedst med Akash’s nøgle kom jeg til lufthavnen i Toronto meget tidligt – omkring 2 timer før jeg kunne boarde flyet. Det betød at jeg kunne se lufthavnen ”vågne op” – der var virkelig stille, og det var en ret underlig oplevelse. Jeg fløj tilbage til Los Angeles den 10. september.

Jeg vil ikke gå i detaljer med selve vores tur, men vi kom omkring en masse meget interessante steder i og omkring Californien. Fra Los Angeles gik turen først sydpå til Carlsbad og San Diego (umiddelbart min favoritby – helt fantastisk område omkring Mission Bay Park og ved Ocean Beach). Derfra – efter at have modtaget tåbeligt sjove surfingtimer – tog vi ind i landet, til Palm Springs og efterfølgende Las Vegas, hvor vi brugte et par dage.

Derfra virkede det som en god idé at se nogen nationalparker oven på bylivet. Vi hikede og så Grand Canyon National Park, tog til Beatty der ligger på kanten af Death Valley National Park (hvor vi besøgte
Badwater, det laveste punkt i Nordamerika). Herfra til Yosemite National Park (endnu et fantastisk sted, men på grund af sidste-øjebliks-booking boede vi på en campingplads en times kørsel udenfor – hvor der var JÆVNT mange myg).

Efter en rimelig kort køretur kom vi derefter til San Francisco (det er selvmord at løbe med Hjalte der når man ikke har løbet de sidste 3 uger, don’t!). En håbløst sjov tur rundt om aftenen i San Francisco på Segway senere, og på vej mod Los Angeles foretog vi det obligatoriske stop i Solvang (og fik næsten-rigtige rundstykker med smør og syltetøj!).

Fra Los Angeles til Carlsbad og San Diego og fra San Francisco til Los Angeles tog vi Pacific Highway 1 langs kysten – rigtig flot tur, der virkelig kan anbefales. Trafikken herovre er generelt ikke SÅ slem når først man lige slipper ud af de største byer (i San Francisco og Los Angeles er det ret slemt).

Selvfølgelig brugte vi lige en dag på at shoppe (og i Six Flags Magic Mountain, hvor de andre var uendeligt meget mere modige end mig), og så var det tid til at aflevere bilen igen. Den 30. september tog Camilla, Ditte og Hjalte hjem, og jeg tog et fly mod Toronto i Canada.

Harlem virkede som en stille og rolig bydel, og det føltes helt sikkert at bevæge sig rundt – men det hjalp nok også at vi gik en flok. Det var først på andendagen det gik op for mig hvor stor New York egentlig er. Vi gik fra hostellet, hele vejen igennem Central Park og da vi kom ud på sydsiden var det som om byen rejste sig foran os – virkelig et imponerende syn. Selvfølgelig så vi hvad man skal se i New York, men jeg synes at det vildeste ved byen er, at der er så mange mennesker, at de er så venlige og at der altid sker noget – vi rendte ind i live-musik af den ene eller den anden art utallige gange på diverse offentlige steder.

Vi var i New York indtil søndag den 2. august, hvor vi tog bussen til Washington, DC. Her så vi alt det der er absolut nødvendigt at se på en dag (det hvide hus, capitol, the mall, washington-monumentet, world war II memorial). Anden dag gik med at dase lidt ved hotellets pool og shoppe lidt.

Lige nu sidder vi i flyet fra Washington, DC til Los Angeles. Flyvningen fra øst- og til vestkysten tager ca. 5:30 timer, og vi flyver med Alaska Airlines – der er intet mad inkluderet i prisen, og vi skulle betale $15 for at checke vores bagage ind. Men indtil nu forløber alt glat (hvis vi ser bort fra en smule turbulens).