Santa Monica er en underlig størrelse. Det er en hyggelig strand- og soveby i form af en forstad (måske?) til Los Angeles. Det er her folk kommer for at gå på stranden og der er ikke meget storbyliv over det – en nærmest total modsætning til Toronto. Men det er et super sted at tilbringe nogen dage hvis man har lyst til at stresse af.
Jeg boede på H.I. Hostels – Santa Monica. Et gennemført fremragende hostel i den lidt dyrere ende – men det er på den anden side det eneste hostel i byen. Fornuftig morgenmad og fantastiske mennesker 2 blokke fra stranden (der i øvrigt nok er næsten en halv kilometer bred). De første 4 dage tilbragte jeg sammen med 3 englændere der boede i samme rum som mig (Thank you for a great time Dan, Joe and Richard!).
Hostellet arrangerede en tur til Malibu og en pubcrawl, som jeg deltog i – der blev man lige ekstra bekræftet i, at Santa Monica ikke er det store gå-i-byen-sted. I forbindelse med turene mødte jeg to Canadiske piger, som jeg brugte en dag sammen med på og omkring Venice Beach (Venice Canals er et alt for lækkert område), og efterfølgende tog vi op til Griffith Observatory og så solnedgangen. Begge dele kan absolut også anbefales – vil næsten kalde det et must hvis man er i området. Museet ved Griffith Observatory er også et besøg værd, der så vi en Tesla Coil, et Foucault pendul (viser Jordens rotation) og en live-kommenteret IMAX-film om universet.
Samme uge jeg boede i Santa Monica spillede Caroline Wozniacki US Open i New York, så jeg fik fornøjelsen af at se hendes finale på hostellet live på et fornuftigt tidspunkt at dagen. Tilfældigvis kom Janni fra Odense også forbi for at se kampen – og sådan gik det til at jeg mødte den første dansker i 2-3 uger. Et par dage efter tog vi sammen i Universal Studios, som klart er værd at besøge hvis man er i nærheden.
Fredag den 18. september tog jeg bussen mod Pasadena. I betragtning af at det var i LA gik busturen rimeligt hurtigt – omkring 2 timer for at flytte mig mellem to bydele 50 km fra hinanden er ikke dårligt.
Posted in Caltech, Me | December 1st, 2009 |
Fra luften på vej fra Los Angeles og til Toronto kunne jeg se røgen fra en kæmpe skovbrand der raserede området nogen få kilometer nord for Caltech i slutningen af september. Det var et ret spektakulært syn – røgen strakte sig over et kæmpestort område. Flyvningen var ret stille og rolig, og der var en del imponerende syn på vejen østover – et kæmpestort solkraftværk i nærheden af Las Vegas, Grand Canyon set ovenfra og Lake Michigan. Jeg landede i Toronto engang om eftermiddagen og blev hentet af Akash, som mig og Hjalte mødte sidste år på turen rundt i Europa – hans mor havde lavet fremragende indisk mad.
Jeg boede ved Akash i midten af Toronto den kommende uge, hvor jeg brugte det meste af min tid på bare at se selve byen. Akash havde ikke meget tid at tilbringe med mig fordi han er en hårdtarbejdende medicin-studerende, men han fik vist mig et par af sine favoritsteder i byen – blandt andet en rigtig hyggelig bar, et fantastisk burrito-takeaway-sted og han viste mig glæden ved at lave lektier i en café (Borders og Starbucks holder 100).
I Toronto så jeg også en Major League Baseball kamp mellem Toronto Blue Jays og New York Yankees. En jævnt kedelig forestilling – jeg fandt ud af, at baseball virkelig ikke er en sportsgren for mig, der sker simpelthen for lidt. Hvad er idéen i at have en sportsgren hvor man holder pause 95% af tiden? Nå ja, og så så jeg en koncert med The Killers sammen med Akash, efter at have været til flyshow hele dagen. Det var intet mindre end tåbeligt godt – klart en af de bedste koncerter jeg nogensinde har været til.
En af dagene hoppede jeg på et tog, og tog til Niagara Falls. Vandfaldet er vanvittigt imponerende, men selve byen omkring er en katastrofe. Det er præcis som at tage til en mindre og koldere udgave af Las Vegas – det føles som en turistfælde.
Jeg ville gerne besøge Quebec, og opleve den del af Canada også. Så jeg tog bussen til Montréal og havde to overnatninger der. Ud over at have en rigtig god dag i Montréal med et par andre hostelgæster hvor vi cyklede rundt på deres Bixi-cykler og oplevede byen, brugte vi aftenen i et fremragende mikrobryggeri.
På grund af at det passede bedst med Akash’s nøgle kom jeg til lufthavnen i Toronto meget tidligt – omkring 2 timer før jeg kunne boarde flyet. Det betød at jeg kunne se lufthavnen ”vågne op” – der var virkelig stille, og det var en ret underlig oplevelse. Jeg fløj tilbage til Los Angeles den 10. september.
Posted in Caltech, Me | November 14th, 2009 |
Vi er nu alle 4 i USA – Camilla, Ditte, Hjalte og jeg tog afsted torsdag den 22. juli. Efter ca. 12 timers rejse fra Kastrup landede vi i JFK i New York. Det umiddelbare indtryk af USA var ikke meget forskelligt fra Danmark – lufthavne ligner lidt hinanden. Den største umiddelbare forskel var at JFK er en del større end Kastrup, men da vi havde mellemlandet i Heathrow virkede det ikke så voldsomt. En længere tur i subway senere var vi i et meget regnfyldt Harlem, hvor vi checkede ind på vores hostel: Jazz on the villa – udmærket (og billigt) hostel, der ligger 5 minutters gang fra subwayen.
Harlem virkede som en stille og rolig bydel, og det føltes helt sikkert at bevæge sig rundt – men det hjalp nok også at vi gik en flok. Det var først på andendagen det gik op for mig hvor stor New York egentlig er. Vi gik fra hostellet, hele vejen igennem Central Park og da vi kom ud på sydsiden var det som om byen rejste sig foran os – virkelig et imponerende syn. Selvfølgelig så vi hvad man skal se i New York, men jeg synes at det vildeste ved byen er, at der er så mange mennesker, at de er så venlige og at der altid sker noget – vi rendte ind i live-musik af den ene eller den anden art utallige gange på diverse offentlige steder.
Vi var i New York indtil søndag den 2. august, hvor vi tog bussen til Washington, DC. Her så vi alt det der er absolut nødvendigt at se på en dag (det hvide hus, capitol, the mall, washington-monumentet, world war II memorial). Anden dag gik med at dase lidt ved hotellets pool og shoppe lidt.
Lige nu sidder vi i flyet fra Washington, DC til Los Angeles. Flyvningen fra øst- og til vestkysten tager ca. 5:30 timer, og vi flyver med Alaska Airlines – der er intet mad inkluderet i prisen, og vi skulle betale $15 for at checke vores bagage ind. Men indtil nu forløber alt glat (hvis vi ser bort fra en smule turbulens).
Posted in Caltech, Me | August 6th, 2009 |