Ingen blogning i en måned – der har været travlt på job og med at færdiggøre en ny version af peecee.dk. Jeg offentliggjorde den nye version den 30. december 2007 (på min 21 års fødselsdag, for at det ikke skal være løgn :)). Der var en del småproblemer i starten fordi koden ikke var blevet testet med tilstrækkeligt store datasæt – det var simpelthen ikke muligt at anvende flere dele af sitet med den oprindelige udgave.

Alle problemer burde være rettet nu – jeg har brugt en del tid på at optimere diverse MySQL queries til at kunne eksekveres med store tabeller med god ydelse. Jeg vil poste hvordan jeg har gjort det på et senere tidspunkt. Ligeledes vil jeg beskrive hvordan det nye site er opbygget, med brug af det aldeles dejlige PHP framework CodeIgniter. I forhold til tidligere er det nye site hurtigere, indeholder flere funktioner, og det er meget nemmere for mig at vedligeholde.

Hvis nogen oplever problemer med at bruge sitet eller har forslag til forbedringer vil jeg meget gerne høre dem.

(Note: I søndags blev peecee.dk nævnt i en nyhed på newz.dk – det er jeg ret stolt over, det er så vidt jeg ved ikke sket før at sitet har fået opmærksomhed fra nogen danske nyhedssider)