.. er foregået med CodeIgniter frameworket på den nye version af peecee.dk. Den offentlige del af sitet er nu stort set færdig, og designet er også næsten på plads. Tilbage mangler dog stadig en del:

  • Oversættelse af sitet fra engelsk til dansk (jeg har valgt at udvikle det rent på engelsk, da jeg vil lancere sitet på engelsk på peecee.eu).
  • Kodning af brugerdelen af sitet, der skal gøre det muligt at administrere egne filer, der ikke er tilgængelige for andre mangler stadig en del arbejde – her vil jeg lægge min indsats det næste stykke tid.
  • Dokumentation af sitet – hvordan og hvorfor fungerer det som det gør? – øverst på todo-listen står en sektion med hjælp til forvirrede brugere
  • Endelig: Konvertering af data fra den gamle udgave af sitet til den nye – det er muligvis noget af en hurdle at komme over. Jeg har endnu ikke planlagt hvordan det skal foregå databasemæssigt, men det kommer :)

På trods af at der mangler en del håber jeg at have den nye version af sitet klar i slutningen af august i en eller anden form – måske bliver det i første omgang uden brugerdelen, afhængig af hvor tidskrævende den viser sig at være. Ellers er det nok ekstra lir der bliver skåret væk i første omgang.

Fordi sitet kommer til at køre på CodeIgniter vil det være en del nemmere for mig at udvide funktionaliteten end med det nuværende site, så derfor vil det ikke være en katastrofe hvis alt ikke er færdigt i slutningen af august.