Jeg havde min sidste eksamen før 3-ugers perioden sidste tirsdag. Det betyder, at jeg har haft 3 uger med stilhed her på bloggen under den sidste uge i semestret (hvor der er utrolig travlt), samt i eksamensperioden. Men hvad er den sidste uge så gået med, når nu du har haft fri, siger du?
Som studerende har man generelt ikke den største årsindtægt på denne side af Atlanten, og derfor kan det nu engang være en god ide at spæde den normale SU op med noget løn fra et arbejde, når man har tid til den slags. Det er netop hvad torsdag og fredag gik med – ligesom resten af denne uge også kommer til. Resten af tiden er gået med at udvikle lidt på den nye version af peecee.dk (hvor udviklingen rent faktisk skrider fremad nu – efter at jeg er begyndt at bruge codeigniter er det blevet sjovt at udvikle på det :)). Forhåbentlig kan jeg have det klar i løbet af sommerferien, hvis alt går vel og jeg kan tage mig sammen.
Det sære i denne sammenhæng er, at jeg ikke normalt føler at jeg har specielt travlt når jeg er optaget af studiet. Men når jeg har fri kan jeg have svært ved at tage mig sammen – det er nu engang sært :).