Så runder jeg mit 2. tiår som levende væsen i morgen. Noget tyder på, at min overgang fra at være teenager til at være “voksen” falder sammen med henrettelsen af Saddam Hussein, hvilket jeg synes er lidt uheldigt – men man kan jo ikke vinde hver gang. Sammenfaldet har fået mig til at slå datoen op, for at se hvad der tidligere er sket på samme dag:

  • 1865: Digteren Rudyard Kipling bliver født (jeg har en plakat med hans digt “if”, der er ret fantastisk)
  • 1922: Sovietunionen blev skabt
  • 1924: Edwin Hubble annoncerede at vores galakse ikke er den eneste der eksisterer
  • 1953: Det første farvefjernsyn bliver solgt
  • 1969: Jay Kay – forsanger fra Jamiroquai – fødes
  • 1975: Golfguden Tiger Woods bliver født

Både Kaare R. Skou og Sanne Salomonsen har desuden fødselsdag på samme dag – men mente ikke at de var værd at flashe som reklame for min fødselsdag og hvilken fantastisk begivenhed det er.